fredag den 31. august 2012

Villa del Balbianello ved Comosøen - 1. del
Vi har besøgt den mest fantastiske, fortryllende og storslåede have ved Comosøen i Italien.
Jeg læste for år tilbage en artiklen om en FANTASTISK have ved Comosøen, og den artikel har simpelthen printet sig ind i min hukommelse, hvorfor jeg måtte forbi denne have nu hvor det kunne lade sig gøre på vej hjem fra Piemonte, hvor vi holdt vores sommerferie på en dejlig vingård.
Jeg kunne faktisk ikke huske at det var Villa del Balbianello der var tale om, men jeg huskede at artiklen omtalte, at man kunne køre til haven eller gå til den ad en sti, man det var meget udtrykkeligt beskrevet, at det man skulle onde sig selv var, at komme til haven ad søvejen hvor man ville få en uforglemmelig oplevelse ved, at komme sejlende langs bredden og rundt om klippen som står som et forbjerg ud i søen – og herfra ville man så møde haven.


Når man kom rundt om klippen rejser haven sig majestætisk op af bjergskråningen og ender i et plateau hvor 1700-tals villaen er placeret – dette syn skulle være ikke mindre end fantastisk !
Det er godt vi nu om dage har nettet for med ovennævnte i mente fandt jeg efter nogen søgning af haver ved Gardersøen, Lago Maggiore og Comosøen endelig Villa del Balbianello som var det sted jeg havde læst om flere år tidligere.




Jeg huskede også fra artiklen, at den gamle gartner som havde skrevet den havde påpeget, at det var vigtigt man var der præcis når haven åbner, for på det tidspunkt kan man ha’ det hele ”lidt” for sig selv, inden haven bliver overfyldt af alle de andre turister. Så familien blev drevet tidlig op så vi kunne komme af sted i ordentlig tid, få parkeret bilen og finde ud af hvor vi skulle finde den taxi-båd som skulle bringe os det sidste stykke ud til vores bestemmelsessted – for vi skulle selvfølgelig have det hele med og derfor sejle der ud !

DET VAR FANTASTISK !

Vi blev sat af ved trappe for enden af have, hvorfra vi begav os op af den stejle havegang, og hele vejen op gik vi og sagde åh og næææ og neeeejjj til hinanden, hvor er her smukt.





Bemærk det grønne der vokser op af søjler hvilket bliver klippet, så det ikke vokser tæt/dækker, men så det danner et slags mønster.
 Jeg håber billederne vil give et indtryk af, hvor fantastisk en plet Villa del Balbianello er - der følger flere billeder her fra i 2. del.

16 kommentarer:

  1. Hej Anita.Hold da helt op-smukke-smukke billeder fra Italien.Har selv rejst en del i nord-Italien.Gardasøen og Idrosøen.Og har også kørt dertil fra Frankrig igennem Montblanc.
    Dejligt rejseland med mange utroligt smukke steder.Og dine dejlige billeder viser en skøn have der er værd at besøge.
    Tak for dejlige billeder Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du ha' - jeg kan kun tilslutte mig, Norditalien er helt fantastisk. Jeg skal dog skynde mig at sige, at jeg faktisk ikke har være der så ofte - har kun været på denne tur og en tur tidligere hvor vi var i Toscana og sluttede ved Gardasøen/Verona. Men det er ikke sidste gang vi besøger dette gudeskønne land !
      God dag !
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  2. Det ser helt fantastisk og meget italiensk ud. Godt du holdt fast i at I skulle afsted og se dette smukke sted og sikke en ankomst af søvejen. Glæder mig til næste del. :o)

    SvarSlet
  3. Hej Fru Friis
    Ja der er ingen tvivl om, at man SKAL SEJLE til haven, for det er en stor del af oplevelsen. Jeg skal nok tage mig sammen og snart komme med 2. del.
    God dag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  4. Oj, for en dejlig stemning! Det var noget af en ankomst, og sikken helt utrolig skrånende smuk have med de flotte krukker fyldt med Hortensia og lange kig ud imellem cypres til søen. Villaen er heller ikke dårlig ;-) Meget lækkert område, har været der for over 20 år siden men får virkelig lyst til at komme afsted derned igen. Glæder mig til del 2 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Hvor er det sjovt du har været der for så mange år siden - du må derfor også synes det er ekstra sjovt at se mine billeder der fra.
      Du kan glæde dig også til 2. del.
      God dag.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
    2. Jeg har dog ikke set selve haven du viser, desværre, der er jeg i den grad gået glib af noget!

      Slet
    3. Jamen så er der jo bare endnu en grund til at tage tilbage og gense Comosøen ;0)

      Slet
  5. Hej Anita,
    Sikke en perle du har besøgt.
    Dejlig at læse om en smuk have.
    Måske det kunne blive et besøg engang der også.
    Drømmende dejligt ser det ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja er du på de kanter må du IKKE gå glip af denne fantastiske have - men selve Comosøen og området er også fantastisk smukt, så det kan i det hele taget anbefales med et besøg der.
      Jeg bliver nød til at høre om du har fået tjekket, om det er en Clematis Huldine du har ? det var mit bedste bud !
      God weekend.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  6. Dejlige billeder fra den smukke have.
    Tak for rundvisningen.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak - du må ha' en god aften.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  7. Hej Anita
    Sikken en flot have, I har besøgt. Det fremgår tydeligt af dine billeder, jeg kan godt forstå, I var meget betagede. Godt du havde læst om den, ellers havde I jo ikke taget den vej forbi.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja nogle gange er det noget specielt der gør, at man prioriterer at besøge et sted, en egn eller måske et land og det var det jo for os i dette tilfelde - og hvor er vi glad for, at vi lagde vejen forbi, selvfølgelig pga haven som ikke skuffede men også pga hele området/egnen som var så fantastisk smuk, og så selvfølgelig fordi besøget foranledigede, at vi fik besøgte to haver yderligere !
      God dag.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  8. Hej Anita, det må have været en kæmpe oplevelse - sikke nogle dejlige billeder du har taget! Jeg er betaget af det lange kig ud til søen mellem cypresserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Ja, som jeg prøver både via billederne samt teksten at give udtryk for, så ER DET EN HELT FANTASTISK HAVE, som kun kan anbefales at besøge. Der kommer flere billeder i 2. del.

      Slet